Sport - Ritzau

Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker

Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker

Clara Tauson sejrer forgæves over stærk svensker

Ritzau
Antalya
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS 2022: CitiOpen Aug. 02 Foto: Leslie Billman/Ritzau Scanpix

Danmark tabte 1-2 til Sverige i Bilie Jean King Cup. Clara Tauson vandt ellers sin singlekamp.

Det danske kvindelandshold i tennis har lidt sit første nederlag i gruppespillet ved Billie Jean King Cup.

Tirsdag tabte Danmark 1-2 i kampe til Sverige.

Clara Tauson sørgede for at udligne til 1-1 undervejs, da hun vandt sin singlekamp med 2-6, 6-2, 6-4 over Rebecca Peterson, der ligger bedre placeret end danskeren på verdensranglisten.

- Jeg missede alt for meget i første sæt. Så begyndte jeg at ramme banen noget mere. Jeg synes, at jeg spillede klart bedre i andet sæt, og så var det rent slid i tredje sæt, siger Tauson.

Efterfølgende tabte Johanne Svendsen og Rebecca Munk Mortensen den afgørende double med 3-6, 3-6.

Inden Tauson var i aktion, var Rebecca Munk Mortensen blevet besejret i tre sæt af Caijsa Hennemann. Den 17-årige dansker vandt ellers første sæt med 6-2, men kom til kort i andet og tredje sæt, som hun tabte 1-6, 2-6.

- Jeg var ærgerlig over, at jeg ikke fik vundet kampen. Jeg følte gennem første sæt, at jeg havde niveauet til at løbe med sejren.

- Jeg synes, at jeg spillede noget rigtig god tennis, men så kom hun mere i gang i andet sæt, og jeg fik sluppet foden fra speederen, sagde Rebecca Munk Mortensen, inden hun efter singlenederlaget skulle gøre sig klar til den afgørende double.

Danmark åbnede gruppespillet i Billie Jean King Cup i Europa/Afrikas gruppe 1 med en sejr over Kroatien mandag.

Der venter også gruppekampe mod Serbien, Bulgarien og Norge. Gruppevinderen rykker op, mens nummer to spiller playoff om oprykning.

Turneringen varer til på lørdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“