Sport - Ritzau

Djokovic taber til verdens nummer 44 inden French Open-forsvar

Djokovic taber til verdens nummer 44 inden French Open-forsvar

Djokovic taber til verdens nummer 44 inden French Open-forsvar

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Switzerland Tennis Geneva Open Foto: Martial Trezzini/Ritzau Scanpix

Tjekken Tomas Machac slog verdensetteren Novak Djokovic i tre sæt i semifinalerne i Genève.

Novak Djokovic møder op til sit titelforsvar i French Open med en meget svingende formkurve.

Fredag tabte den 37-årige verdensetter således sin semifinale i ATP 250-turneringen i Genevé til verdens nummer 44, Tomas Machac.

6-4, 0-6, 6-1 vandt den 23-årige tjekke efter godt to timers spil, hvor Djokovic blev brudt hele fem gange og efter eget udsagn var meget presset fysisk.

Han modtog behandling for et problem med sin mave i første sæt, som han tabte, selv om han havde været foran 4-1.

- Selvfølgelig er jeg bekymret. Jeg har overhovedet ikke spillet godt i år. Jeg har haft gode kampe her og der, men det er, som det er. Jeg er nødt til at acceptere det.

- Jeg anser ikke mig selv om favorit (i French Open, red.). Jeg tager det kamp for kamp og ser, hvor langt jeg kan nå, siger Djokovic ifølge nyhedsbureauet AFP.

Djokovic har stadig sin første turneringssejr i 2024 til gode. Hans seneste sejr var ved ATP Finals i november sidste år.

Serberen kan trøste sig med, at han trods alt fik tre ekstra kampe - og to sikre sejre - på grus under bæltet, inden det går løs i Paris.

De var tiltrængt efter et tidligt i Masters 1000-turneringen i Rom tidligere i maj.

Djokovic skal sin kamp i første runde i French Open op mod på papiret meget overkommelig modstand. Her venter et opgør mod den 33-årige franskmand Pierre-Hugues Herbert, der er nummer 143 i verden og med på et wildcard.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“