Sport - Ritzau

FCN-træner om titelmuligheder: Vi mangler bundniveau

FCN-træner om titelmuligheder: Vi mangler bundniveau

FCN-træner om titelmuligheder: Vi mangler bundniveau

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCN-træner Flemming Pedersen mener, at holdet mangler et højere bundniveau for at kandidere til titlen.

Søndag tog FC Nordsjælland en overbevisende 3-1-sejr over de forsvarende mestre fra FC København og cementerede sig dermed som et nuværende tophold i Superligaen.

Farum-klubben har 16 point efter syv kampe, og selv om de vante tophold som FC København og FC Midtjylland har fået en svingende start, mener FCN-træner Flemming Pedersen ikke, at hans mandskab er en troværdig mesterskabsbejler.

- Vi er ikke helt der endnu, for hvis vi var det, skulle vi ikke have sådan et udfald, som vi havde imod Silkeborg i den seneste runde.

- Der er som regel et højt bundniveau hos dem, der vinder mesterskabet, og vores bundniveau var for lavt mod Silkeborg.

- Omvendt er der jo kun ét hold i Superligaen, som har vist et konstant højt bundniveau, og det er Randers. Så man kan godt sige, at mesterskabet er muligt for flere hold, fordi de såkaldte store hold har haft kæmpe udsving, siger han.

Flemming Pedersen forventer dog, at FCK og FCM får rettet op på den svingende start, som holdene har haft.

- Jeg forventer, at de såkaldt store hold får mere bund i deres præstationer. Det ville være en kæmpe overraskelse, hvis FCK og FCM fortsætter med at være så svingende, siger han.

FCN’s midtbaneprofil Mads Bidstrup tør ikke spå om, hvorvidt klubben kan blande sig i titelkampen, men lejesvenden fra Brentford lægger ikke skjul på, at ambitionerne er store i Farum-klubben.

- Det er tidligt at snakke om, hvorvidt vi bejler til mesterskabet. Vi ved, hvor stærke FCK og de andre hold er, men vi har nogle målsætninger her i FCN, og det er blandt andet, at vi skal være med, hvor det er sjovt, siger han.

- Vi har fået en rigtig, rigtig god start, så vi skal bare bygge på og tage én kamp ad gangen. Så må vi se, hvad det rækker til, afslutter Bidstrup.

FCN skal allerede i aktion igen på onsdag, hvor klubben møder BK Frem i pokalturneringen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.