Sport - Ritzau

Højgaard slutter på delt 14.-plads i Greensboro

Højgaard slutter på delt 14.-plads i Greensboro

Højgaard slutter på delt 14.-plads i Greensboro

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Wyndham Championship - Final Round Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

Sidste runde i tre slag under par gør, at Nicolai Højgaard slutter på en 14.-plads ved Wyndham Championship.

Den danske golfspiller Nicolai Højgaard slutter efter sidste runde af PGA-turneringen Wyndham Championship på en delt 14.-plads efter at have gået søndagens runde i tre slag under par.

Højgaard var gledet ned på en 21.-plads efter en halvskuffende runde lørdag, hvor han kun formåede at komme i mål med ét slag under par.

Men søndag var der godt gang i den 22-årige midtjyde igen, og foruden fire birdies formåede Højgaard at slå en eagle på hul 5 af den svære bane i Greensboro i delstaten North Carolina.

Danskeren måtte dog tage til takke med tre bogeys på hul 4, 9 og 15.

Turneringen blev vundet af amerikanske Lucas Glover. Amerikaneren brillerede langtfra i sidste runde med kun to slag under par, men havde allerede lagte sig i spidsen og kunne samlet set slutte turneringen i 20 slag under par.

Glover kan dermed se frem til den største bid af præmiepengene for turneringen, som i alt udgjorde 53,1 millioner kroner. Af dem går cirka 9,3 millioner til vinderen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“