Sport - Ritzau

Juventus kravler et skridt mere op midt i krisetid

Juventus kravler et skridt mere op midt i krisetid

Juventus kravler et skridt mere op midt i krisetid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-FIORENTINA Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Det blev til en kneben 1-0-sejr til Juventus, da holdet hjemme tog imod Fiorentina i søndagens Serie A-kamp.

Juventus er ved at vinde noget af det tabte tilbage i Serie A, efter at holdet fik fratrukket 15 point på grund af fiflerier med regnskabet.

Søndag aften vandt Juventus 1-0 hjemme over Fiorentina, og med sejren hopper Torino-mandskabet op på en niendeplads i tabellen med 29 point efter 22 kampe.

Det var den anden sejr i træk for Juventus, der i tirsdags besejrede Salernitana med 3-0.

Den franske midtbanespiller Adrien Rabiot headede målet til 1-0 ind efter 34 minutter. Bolden var akkurat over målstregen, da Fiorentina-keeperen Pietro Terracciano verfede den væk.

Offensivspilleren Angel Di Maria stod for oplægget, da den argentinske VM-guldvinder slog et klogt indlæg mod bageste stolpe.

Juventus var ikke i stand til at lukke kampen med et mål mere, og det betød, at Fiorentina konstant lurede på udligningen.

Juventus-angriberen Dusan Vlahovic fik bolden i nettet i anden halvleg, men målet blev annulleret for offside efter et VAR-tjek.

Kampen var dermed stadig i live, og Fiorentina troede, at holdet havde udlignet få minutter før tid. Men denne gang fandt VAR også en snert offside på en Fiorentina-spiller.

Juventus befinder sig side om side med hold som Monza og Bologna i midten af tabellen - langt fra klubbens selvforståelse.

Napoli, som senere søndag tager imod Cremonese, fører den bedste italienske fodboldrække med næsten dobbelt så mange point som Juventus og styrer mod mesterskabet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“