Sport - Ritzau

Magnus Corts jagt på samlet sejr blev udfordret af helleanlæg

Magnus Corts jagt på samlet sejr blev udfordret af helleanlæg

Magnus Corts jagt på samlet sejr blev udfordret af helleanlæg

Ritzau
Gladsaxe
Zuletzt aktualisiert um:
5 etape i PostNord Danmark Rundt Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Et helleanlæg spolerede Uno-X-toget, men Magnus Cort gjorde, hvad han kunne for at tage den samlede sejr.

Magnus Cort og Uno-X var godt på vej til at udføre planen perfekt, men på sidste omgang i Bagsværd kom et helleanlæg i vejen.

Det dansk-norske tog blev splittet fra hinanden, og Magnus Cort fik dermed ikke den optimale indgang til spurten på sidste etape af PostNord Danmark Rundt.

Han måtte nøjes med en tredjeplads efter Tobias Lund Andresen og Enrico Zanoncello og missede derfor den samlede sejr med ét sølle sekund.

- Det er ærgerligt, men jeg føler, at vi kørte, hvad vi kunne, og så kan man ikke gøre mere, siger Magnus Cort.

- Vi prøvede at spille cool inde på omgangene uden at bruge for mange kræfter, men vi blev splittet lidt af et helleanlæg. Men jeg kom trods alt frem og kæmpede om bonussekunderne.

Arnaud De Lie (Lotto Dstny) var fem sekunder foran Cort i det samlede regnskab inden søndagens 5. etape, og det betød, at danskeren altså i en spurt skulle have seks bonussekunder mere end belgieren.

Faktisk endte det med, at en andenplads havde været nok for Cort, for den belgiske mester var ingen steder at se i spurten.

- Vi lavede en lille fejl med tre kilometer til mål, siger Arnaud De Lie.

- I sidste sving var jeg for langt tilbage, så jeg måtte bare håbe, at Magnus ikke sluttede for langt fremme. Heldigvis blev han kun treer.

- Jeg var meget bange for, at han havde taget andenpladsen, så jeg ventede bare på, hvad sportsdirektøren sagde i radioen. Efter nogle øjeblikke sagde han, at jeg havde vundet, og så blev jeg lettet, siger Arnaud De Lie.

Den 21-årige belgier vandt ikke nogen etaper i PostNord Danmark Rundt, men halede altså den samlede sejr i land.

- Det er en vigtig del af min udvikling. Det beviser, at jeg kan vinde den her slags løb, siger han og roser det danske publikum.

- Det var min første gang i Danmark, og der har været så mange fans langs vejene. Cykling er en stor sport her, og det har været en stor oplevelse, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“