Sport - Ritzau

Mikkel Hansen: Jeg kan godt vente en uge med at fejre det

Mikkel Hansen: Jeg kan godt vente en uge med at fejre det

Mikkel Hansen: Jeg kan godt vente en uge med at fejre det

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Håndbold guld -Aalborg Håndbold - Fredericia Håndboldklub , finale DM 2024 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aalborg vandt lørdag DM, men sæsonen er langtfra færdig for nordjyderne, der mangler at spille Final 4.

Mikkel Hansen var lørdag med til at sikre Aalborg Håndbold det første mesterskab siden 2021, da holdet i den tredje og afgørende DM-finale slog Fredericia med 27-26.

Alligevel er den danske landsholdsback ikke klar til den helt store guldfejring endnu.

I næste weekend venter Champions Leagues Final 4-stævne for Aalborg. En turnering Mikkel Hansen endnu ikke har vundet.

- Jeg er vildt glad, men jeg ved også, at der venter noget mindst ligeså stort næste weekend. Jeg kan sagtens vente en uge med at fejre det, siger Mikkel Hansen, der har været syg i denne uge, til TV 2 Sport.

- Jeg synes, at jeg står meget fint. Denne her uge har ikke været optimal. Forhåbentlig har vi en dag eller to, hvor vi lige kan komme os, og så begynder forberedelserne ellers til Final 4, siger Hansen

Mesterskabet er det første i tre år til nordjyderne, der de seneste to gange har set GOG løbe med det efter finalesejre over netop Aalborg.

- Det er en stor ting at slutte af på den måde nationalt. Efter et mindre godt år sidste år var det vigtigt at slutte godt af, siger Mikkel Hansen til TV 2 Sport.

Det var fjerde gang, at den danske landsholdsback løftede det danske mesterskabstrofæ. I alt er det blevet til 13 nationale titler i karrieren for Mikkel Hansen.

Landsholdsbacken meddelte i begyndelsen af april, at han lægger håndboldskoene på hylden efter denne sæson. Kampen lørdag var derfor den sidste klubkamp for venstrebacken på dansk grund.

Aalborg og Mikkel Hansen møder i Champions League-semifinalen tyske Magdeburg, der er forsvarende vinder af turneringen og som torsdag sikrede sig det tyske mesterskab en runde før tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“