Sport - Ritzau

NBA-stjernes skade hjælper Lakers til sejr i slutspil

NBA-stjernes skade hjælper Lakers til sejr i slutspil

NBA-stjernes skade hjælper Lakers til sejr i slutspil

Ritzau
Memphis
Zuletzt aktualisiert um:
Los Angeles Lakers v Memphis Grizzlies - Game One Foto: Justin Ford/Ritzau Scanpix

Los Angeles Lakers åbnede NBA-slutspillet med sejr over Memphis Grizzlies, der fik sin største stjerne skadet.

På et af de yderste mandater kom Los Angeles Lakers med i slutspillet i NBA.

Nu er holdet kommet godt fra start ved at tage en vigtig åbningssejr over Memphis Grizzlies i første runde af slutspillet.

Los Angeles vandt sent søndag aften dansk tid 128-112 ude over Memphis, som blev ramt af en skade til en af holdets største profiler i fjerde og afgørende quarter.

Memphis-stjernen Ja Morant landede forkert med sin højre hånd og udgik fra kampen, da hjemmeholdet var bagud 101-105 med lidt under seks minutter tilbage.

Resten af kampen vandt Los Angeles med 23-11, så det endte med en sikker sejr i serien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Ja Morant havde allerede slået hånden i sidste uge, og den var bundet godt ind, men uheldet gjorde det kun værre.

- Jeg har ret mange smerter. Det føles, som om det er den ene ting efter den anden, siger Ja Morant ifølge Reuters og melder sig tvivlsom til kamp to i serien.

Ja Morant har været en af de bærende spillere for Memphis i hele sæsonen, og han lavede i gennemsnit 26,2 point per kamp i grundspillet.

Han nåede at lave 18 point for Memphis, inden han udgik i søndagens kamp.

Hos Los Angeles var der hele fire spillere, som lavede over 20 point.

Det er ikke sket siden 1988, at fire spillere lavede mindst 20 point for Los Angeles i en kamp i slutspillet.

Japaneren Rui Hachimura kom ind fra bænken og blev holdets topscorer med 29 point, Austin Reaves lavede 23 point, mens Anthony Davis blev noteret for 22 point.

Den fjerde og sidste Lakers-spiller var superstjernen LeBron James, som nøjedes med at score 21 point.

Tilbage i 1988 var basketlegenderne Magic Johnson og Kareem Abdul-Jabbar blandt de fire Lakers-spillere, som lavede over 20 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“