Sport - Ritzau

OL-reserve er klar til fuld spilletid i stregkrise

OL-reserve er klar til fuld spilletid i stregkrise

OL-reserve er klar til fuld spilletid i stregkrise

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Håndboldherrerne spiller testkamp mod Argentina Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Lukas Jørgensen har hidtil været reserve, men kan forvente noget nær fuld spilletid mod Argentina.

Håndboldlandsholdets Lukas Jørgensen kan godt belave sig på at komme på hårdt arbejde, når han onsdag debuterer ved OL.

På grund af skader til Simon Hald og Magnus Saugstrup er OL-reserven ikke alene blevet forfremmet til en plads i truppen, han er pludselig holdets eneste stregspiller.

Landstræner Nikolaj Jacobsen varsler, at Jørgensen skal have noget nær fuld spilletid onsdag mod Argentina, hvor han også er udset til at dække i midterforsvaret.

- Det er jo typisk, at det er begge stregspillere, der skulle kom galt afsted. Men det giver mig selvfølgelig en god mulighed for at komme godt fra start.

- Jeg står tilbage som den eneste fuldblodsstregsspiller, og jeg tror, at det er til min fordel. Det betyder, at jeg bare skal gribe chancen, siger Lukas Jørgensen.

Flensburg-spilleren har været en mere eller mindre fast del af landsholdet det seneste halvandet år, men slap i første omgang ikke gennem nåleøjet til OL-truppen.

Han har dog været med i hele optakten og har også været en del af lejren i Paris sammen med de andre reserver, Lasse Andersson og Kevin Møller.

- De sidste tre uger i træningslejren op til OL har jeg ageret ret meget modstander i træningsøvelserne. Jeg er glad for, at vi lige nåede at få en træning i dag, så nogle af tingene kunne blive genopfrisket.

- Vi brugte lidt ekstra krudt på, at jeg skulle stå i den rigtige kæde i forsvaret sammen med Henrik Møllgaard og nogle af de andre konstellationer, der kan komme i spil, forklarer Lukas Jørgensen.

Da han så Simon Hald komme galt afsted i kampen mod Egypten mandag eftermiddag, fornemmede han, at OL-debuten kunne være lige om hjørnet.

Og tirsdag kom så bekræftelsen. Ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen er Hald ramt af en forstrækning og ude i mindst en uge.

- Først og fremmest er jeg ked af det på Simons vegne. Men jeg kunne jo godt se i kampen, at det ikke så supergodt ud.

- Jeg glæder mig selvfølgelig til at spille ved mit første OL. Det er jo en stor drøm, der går i opfyldelse, siger Lukas Jørgensen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.