Sport - Ritzau

Simon Kjær får igen sent indhop i Milan-sejr

Simon Kjær får igen sent indhop i Milan-sejr

Simon Kjær får igen sent indhop i Milan-sejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-MILAN-TORINO Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

AC Milan vandt 4-1 hjemme over Torino i Serie A. Simon Kjær blev skiftet ind efter 79 minutter.

Landsholdsanfører Simon Kjær er for tiden ikke blandt navnene på holdkortet, når AC Milan-træner Stefano Pioli skal sætte 11 startende spillere på banen.

Lørdag aften kom Simon Kjær ind efter 79 minutter for Milan, der vandt 4-1 hjemme over Torino.

Den danske midtstopper kom ind ved stillingen 4-1 og var således med til at køre sejren i hus i de sidste minutter af den ordinære spilletid og de seks tillægsminutter.

For anden kamp i træk blev Simon Kjær skiftet ind i stedet for den 22-årige tyske stopper Malick Thiaw.

For en uge siden kom Simon Kjær først ind efter 88 minutter, så han har øget sit antal af spilleminutter en anelse siden første spillerunde.

I lørdagens kamp kunne han fra bænken se Christian Pulisic score for anden kamp i træk, da amerikaneren, der er kommet til klubben fra Chelsea, gjorde det til 1-0 efter 33 minutter.

Torino udlignede til 1-1 ved den hollandske forsvarsspiller Perr Schuurs blot tre minutter senere.

Men kort før pausen fik Milan tildelt et tvivlsomt straffespark efter en hånd på bolden i feltet, som VAR mente, at banedommeren skulle granske ekstra nøje på video.

Olivier Giroud var sikkerheden selv fra pletten og bragte milaneserne på 2-1.

Milan-backen Theo Hernández chippede bolden ind til 3-1 i første halvlegs tillægstid efter fornemt sammenspil med Rafael Leao.

Efter 65 minutter blev Leao trådt over foden i feltet, og det blev også takseret til et straffespark efter et længere VAR-tjek.

Igen scorede Giroud usvigeligt sikkert fra pletten til slutresultatet 4-1.

Dermed har Milan indledt sæsonen med to sejre i to kampe.

I den anden sene lørdagskamp vandt Verona 2-1 på hjemmebane over AS Roma. Backen Rasmus Nissen Kristensen spillede første halvleg for romerne, der var bagud 0-2 ved pausen.

I lørdagens to tidlige kampe i Serie A vandt Frosinone 2-1 hjemme over Atalanta, mens Monza hjemme besejrede Empoli med 2-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Ja zu Tempo 30 innerorts: Warum wir auf die Fakten hören sollten“