Sport - Ritzau

Sønderjyskes ismænd lurer på mere efter hektisk sæson

Sønderjyskes ismænd lurer på mere efter hektisk sæson

Sønderjyskes ismænd lurer på mere efter hektisk sæson

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Pokalfinale: Rungsted Seier Capital - SønderjyskE Ishockey Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

Sønderjyske Ishockey åbner fredag slutspillet i Metal Ligaen efter et grundspil fyldt med forandringer.

- Jeg ved ikke en gang, hvor jeg skal begynde for at være helt ærlig.

Sådan lyder ordene fra Sønderjyskes cheftræner, Anders Førster, når han ser tilbage på en indtil videre kaotisk ishockeysæson.

Da den startede i september, var han assistenttræner under Mario Simioni i Sønderjyske. En måned senere stoppede Simioni efter en dårlig sæsonstart, og Anders Førster blev vikarierende cheftræner.

Efter en positiv stime blev den stilling gjort permanent, og holdet blev pokalmester i januar efter en 7-0-sejr over Rungsted i finalen. I det netop afsluttede grundspil endte sønderjyderne på en tredjeplads.

Pendulet har dog også svinget til den mere negative side, hvor Anders Førster og Sønderjyske blev ydmyget med 3-13 mod Esbjerg i december.

Siden den lussing har sønderjyderne så kun tabt 2 af de seneste 19 kampe, og de store udsving har taget på cheftræneren.

- Der har ikke en gang været tid til at reflektere over, alt det der er sket, og alting er gået så stærkt.

- Der er sket virkelig meget, og jeg havde ikke lige set den komme, at jeg nu ville stå som cheftræner. Der har været virkelig mange op- og nedture, men heldigvis flest positive ting, siger Anders Førster.

At Anders Førster nu står som cheftræner for ishockeymandskabet lå hverken i kortene eller i hans egne tanker. Det startede som en midlertidig løsning i oktober, men siden har holdet skøjtet sig op i tabellen og frem til en triumf i pokalturneringen.

- Jeg havde egentlig håbet, at der kom en anden træner ind, for jeg ville gerne lære lidt mere, inden jeg skulle kastes ud i cheftrænersædet.

- Jo længere tid der gik, jo mere vænnede jeg mig til idéen om at forblive cheftræner. Jeg følte mig ikke klar til opgaven, men jeg følte mig mere tryg, og derfor gjorde jeg det, siger han.

Fredag indledes slutspillet i Metal Ligaen, efter at de 48 kampe i grundspillet er overstået. Sønderjyske møder Rungsted i kvartfinalen, der afvikles i bedst af syv kampe. Men målet er klart - kvartfinalerunden skal ikke være sæsonens endestation.

- Det bliver som en helt ny sæson for alle hold. Det er god hockey, og det hele bliver en tand federe med mere nerve i kampene, spår Sønderjyske-chefen.

- Rungsted burde ikke være endt som nummer syv, så det er et godt hold, vi skal møde. Vores mål er at nå semifinalen, og hvad der sker derfra, må vi tage til den tid. Vi vil videre, og vi har holdet til det.

Kvartfinalerne indledes fredag aften. Foruden Sønderjyske og Rungsted skal Herning møde Herlev, Aalborg dyster mod Rødovre, og Odense tager imod Esbjerg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“