Sport - Ritzau

Vingegaard ser chancerne svinde ind: Det bliver svært

Vingegaard ser chancerne svinde ind: Det bliver svært

Vingegaard ser chancerne svinde ind: Det bliver svært

Ritzau
Plateau de Beille
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-TDF-2024-STAGE15 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard er nu mere end tre minutter fra førstepladsen inden de sidste seks etaper af Tour de France.

Jonas Vingegaard ved det selvfølgelig godt. Når man har lidt to svidende nederlag i bjergene, er der ikke meget at hænge håbet om en ny Tour de France-triumf på.

Søndag mistede han yderligere 1 minut og 8 sekunder til Tadej Pogacar og skal nu hente over tre minutter på de sidste seks etaper.

- Det bliver svært, men vi har jo set de sidste to år, at han godt kan gå ned, så det er ikke udelukket, siger Jonas Vingegaard.

Han havde sendt sit hold på hårdt arbejde fra etapens start for at gøre løbet så hårdt som muligt.

Matteo Jorgenson tog et ordentligt slæb som sidste mand på Plateau de Beille, og derfra var det så op til Vingegaard at gøre arbejdet færdig.

Det lykkedes ham dog aldrig at ryste Pogacar af sig. I stedet slog sloveneren kontra og tog en klar sejr, men Vingegaard mener ikke, at det var taktikken, der var problemet.

- Det tror jeg ikke. Han er også mere eksplosiv. Den taktik har virket de sidste to år. Touren er selvfølgelig ikke ovre endnu. Der er stadig en uge, og man kan håbe på, at det så lykkes for os i tredje uge.

- Jeg har ikke rigtig noget at tabe. Men jeg har vundet Touren de sidste to år, så jeg kører ikke for at blive nummer to. Vi kører for at vinde, og så må man jo tage nogle chancer, siger Jonas Vingegaard.

Ligesom lørdag, da han også blev sat af på de sidste kilometer, fastslår han, at han aldrig har været bedre.

- Jeg var flyvende på den sidste stigning. Jeg tror, det er det bedste, jeg nogensinde har kørt. Han var bare bedre. Der er ikke så meget andet at sige, lyder det fra Vingegaard.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.