Standpunkt

„Kronik: Skal vi have atomkraftværker i Danmark og i hvilke kommuner?“

Kronik: Skal vi have atomkraftværker i Danmark og i hvilke kommuner?

Kronik: Skal vi have atomkraftværker i Danmark?

Preben Bonnén
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Preben Bonnén fasst vor dem Hintergrund der anstehenden Folketingswahl und der derzeitigen Energiekrise die Debatte um ein Atomkraftwerk in Dänemark zusammen. Dabei geht er auch auf Beispiele aus dem Grenzland ein.

Hvor modstanden mod atomkraft i Danmark var stor i 1970'erne hvor den  daværende regering påtænkte at bygge atomkratværker til at afbøde  konsekvenserne af oliekrisen i 1973, er billedet i dag et ganske andet.  Opbakningen er ikke blot stor, men fremdeles voksende. Den voksende  støtte må ikke overraskende tilskrives den nuværende energikrise, som  ingen ved hvornår får en ende. 

Men uafhængig af Ruslands angrebskrig i Ukraine og præsident Vladimir  Putins brug af gas, som gengældelsesvåben mod Vestens sanktioner, vil  diskussionen om inddragelse af atomkraft i Danmark være en tvingende  nødvendighed, hvis landet ikke på ny skal stå i en ligeså vanskelig og  fortvivlende situation, som det i dag er tilfældet. Det er ikke fordi  atomkraft skal erstatte allerede planlagte grønne initiativer omfattende  sol- og vindenergi, men slet og ret være et suplement til disse. 

Af samme årsag bør Folketingets beslutning af 29. marts 1985 omgøres,  hvor et flertal lod atomkraft udgå af energiplanlægningen, ikke at  forveksle med at atomkraft dermed vil eller behøver at blive en  realitet. Men med en omgørelse af Folketingets daværende  flertalsbeslutning, vil det uden forbehold være muligt at få en langt  bredere, dybegående og mere nuanceret debat hvilende på den nyeste  udvikling når det handler om atomkraft, sikkerhed omkring atomkraft og  spørgsmålet vedrørende opbevaring af atomaffald. 

Såfremt atomkraft skulle blive til virkelighed på dansk jord, vil næste  uundgåelige spørgsmål være hvor i landet atomkraftværkerne skal placeres  og det vil alt andet lige ikke blive nogen nem opgave for de politiske  beslutningstagere. Selvom vi gerne vil tage afsked med de fossile  brændstoffer, så er det nemlig en sandhed med en modifikation, som  politikerne helt sikkert vil kunne nikke genkendende til. 

I Danmark skal stadig flere solceller og vindmøller opstilles og  havvindemølleparker etableres, og det kræver ikke blot plads, men meget  plads. Med tanke på de mange protester, som oftest følger i kølvandet på  en politisk beslutning herom, kan man meget vel forestille sig, hvor  højlydte protesterne vil være når et eller to atomkraftværker skal  placeres på landkortet. Hvem husker ikke modstanden i 1973 mod planerne  om at ligge et atomkraftværk ved Ørbyhage i Haderslev Kommune? 

Hvad også skal finde omtale er hele diskussionen om hvor atomaffaldet  fra Risø ved Roskilde, skulle deponeres, dvs. kunne graves ned i 500  meters dybde. Blandt de af den daværende regering udpegede seks områder  områder var Kertinge Mark ved Kerteminde, hvilket fik lokalsamfundet på  barrikaderne med det formål at forhindre deponeringen i netop deres  lokalområde. 

At modstanden mod etablering af et eller to atomkrafværker i Danmark må  forventes om end ikke stor så til stede, vidner senest de tyske planer i  2020 om placeringen af et tysk slutdeponi for højradioaktivt atomaffald  tæt på den dansk-tyske grænse, hvilket fik Region Syddanmark og  borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner til at gøre fælles  indsigelse overfor den tyske forbundsdag. 

Det samme billede tegner sig når det handler om placeringen af solcelle-  og vindmølleparker. Selvom opbakningen som udgangspunkt er stor, så  svimder selvsamme forståelse som regel ind i de lokalområder, som  berøres, og det samme vil meget indlyseende gøre sig gældende når det  handler om placeringen af potentielle atomkraftværker. 

Skulle man fra politisk side serisøt gøre sig oprigtige overvejelser om  brug af dansk produceret atomkraft, er det derfor af afgørende  betydning, at man ikke på forhånd lader sig afskrække af lokale  protester, idet disse altid vil forekomme. Det handler om, at beskue  problemstillingen bredt og fordomsfri, ligesom det handler om at tænke i  de så nødvendige perspektiver. 

Med tanke på den nuværende energikrise og ditto i 1970'erne, er der ikke  på forhånd at udelukke, at vi til trods for implementeringen af andre  tiltag vil kunne komme til at stå i en lignende situation om 30 eller 40  år, og til den tid vil vi i givet fald stå bedre rustet end for  nærværende. Sol- og vindenergi er selvsagt at foretrække, men  vigtigheden af at have flere strenge at spille på bør ikke  undervurderes. 

Desuden har vi længe gjort brug af amtomkraft i Danmark via vores  nabolande Tyskland og Sverige. En på forlods kategorisk afvisning af  atomkraftværker i Danmark, vil derfor forekomme aldeles hyklerisk og  utroværdigt. Men hvilke regioner og kommuner som i givet fald vil komme  til at huse atomkraftværker vil i sig selv blive en interessant  iagttagelse, herunder om det kunne tænkes at nogle kommuner vil byde sig  selv til, hvilket dog synes lidet sandsynligt.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue

Mehr lesen

Leserbrief

Christel Leiendecker
„Die Kreativen unterstützen ein reiches und vielfältiges Geschäftsleben “

Leitartikel

Marle Liebelt Portraitfoto
Marle Liebelt Hauptredaktion
„Neuwahlen in Deutschland? Minderheit könnte von einem Ampel-Aus profitieren“

Gastkommentar

Meinung
Cecilie Marie Nielsen,  Praktikantin, 9. Klasse Deutsche Schule Tingleff
„Warum ich als einziges Mädchen in einer Jungen-Mannschaft spiele“