Katastrofen skal være en realitet og ulykken sket før der handles og Flensborg by er ingen undtagelse. Efter den værste stormflod i 119 år, har man i byrådet besluttet sig for at forebygge mod lignende hændelser, herunder indkøbe sandsække, som der var et stort behov for og efterspørgsel på inden stormfloden meldte sin ankomst.

Nogle af de få som kunne prise sig lykkeligt over på forhånd at have modtaget sandsække var Miriam Knol i Oluf-Samson-Gang. Takket være hans danske nabo, som havde medbragt sandsække fra Danmark, kunne han i det mindste gøre forsøget på at dæmme op for vandmasserne selvom han ikke ligefrem var optimistisk.

Og vandmasserne fik dog også overtaget i Oluf-Samson-Gang og mange andre steder, hvilket kun har fået kritikken af Flensborg Kommune og overborgmester Fabian Geyer til at vokse. Ikke mindst fordi behovet ifølge kommunens talsmand, Christian Reimer ikke var til stede og fordi man ikke befandt sig i en katastrofesituation, som han udtrykte det i dagene op til den varslede stormflod.

Men virkeligheden skulle blive en ganske anden og langt mere voldsom i omfang og styrke, hvilket nogle fik oplevet på tætteste hold og andre på behørig afstand.
Nu det ikke fordi naturkatastrofer og menneskeskabte handlinger, som gør skade på samfundet, er noget nyt fænomen. Det samme gør sig gældende for de politiske reaktioner, som oftest er de samme efter hver indtruffen hændelse.

Udover at ville indkøbe sandsække, har Fabian Geyer nedsat et udvalg, som skal komme med bud på hvad man skal gøre og hvor meget man skal gøre for at undgå en gentagelse, hvor byen ikke var tilstrækkeligt godt klædt på til dette århundreds stormflod.

Hvor de opfølgende initiativer er både rigtige og vigtige, kommer de som regel og oftest for sent. Den “forsinkede” politiske forståelse og de efterfølgende mange gode initiativer og tiltag er resultatet (og læren) af en allerede sket hændelse med henblik på at “undgå” en gentagelse eller være bedre forberedt til “næste gang” noget lignende måtte ske.
Hvad man dog glemmer, er, at naturen altid vil byde på overraskelser. Mod naturens varme og/eller våde luner vil intet redningsberedskab fuldt og fast kunne hverken være totalt forberedt eller stå distancen fuldt ud.

Det ændrer dog på ingen måde ved vigtigheden af at få klædt det afhjælpende beredskab mere end godt på til de mange udfordrende opgaver. Det være sig, klimaændringer, terror, udbrud af husdyrsygdomme, oliekatastrofer og omfattende brande m.fl.

Når ulykken – af den ene eller anden slags – først er sket, er det ovenud vigtigt, at det afhjælpende beredskab på forhånd er udrustet og dimensioneret til at afbøde konsekvenserne heraf med det ene og overordnede formål at mindske tabet af menneskeliv og beskytte kritisk infrastruktur.

Som det lader sig forstå, handler det om Flensborg Kommunes livsforsikring og borgernes sikkerhed og tryghed. Et solidt afhjælpende beredskab er den katastrofebeskyttelse, som kommunen og delstaten Slesvig-Holsten nødvendigvis må have for at kunne modgå de mange såvel velkendte som uforudsigelige trusler mod vores samfund.

Overborgmesteren og hans byråd må sørge for, at kommunen er et trygt sted at bo i, og at kommunen råder over de fornødne ressourcer både til at løse såvel dagligdagens hændelser og de længerevarende hændelser, også når begge disse typer er under forandring.